Om os
Længes du efter at få ny glæde, dybde og balance i dit liv?
- At forankre din tro dybere eller lære nyt i din søgen?
- At lære meditation med kristne rødder?
- At dele denne opdagelsesrejse med andre?
Åndelig Medvandring giver dig mulighed for at opbygge en dybere relation til Gud i dit liv gennem meditation i fællesskab og alene samt gennem samtaler med en erfaren åndelig vejleder og med dine medvandrere.
Åndelig Medvandring drejer sig om at opbygge en spirituel praksis, der bringer os nærmere Gud i hverdagen – og at følges med andre i processen.
Har du spørgsmål? Kontakt tovholderen for Åndelig Medvandring Peder Poulsen på farmen@farmen.info eller 20 43 67 32.
Peder Poulsen
Jeg er født i 1954 og opvokset på landet. Jeg blev ordineret til præst i 1990. Jeg er gift og bor i Aarhus. Jeg har siden 2010 været engageret i at udbrede kendskabet til åndelig praksis og åndelig vejledning. Jeg er især aktiv på Ådalen Retræte og i Dybere Liv Netværket i DanskOase. Jeg har modtaget træning i at give åndelig vejledning på Loyola Hall i England.
Christian Kjær Bjerre
Jeg blev født 1983 i Aarhus og bor nu i Durup i Salling. Gennem de seneste ca. 20 år har jeg haft erfaring med retræte, kristen spiritualitet og åndelig vejledning. Jeg har været sognepræst siden 2012 og pilgrimspræst siden 2018. I årene 2019-2022 gennemførte jeg to uddannelser i åndelig vejledning; på henholdsvis Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter ved Peter Ruge og på Ådalen Retræte ved Nick Helm og et team af åndelige vejledere tilknyttet Ådalen Retræte. Jeg er sognepræst i Harrevig pastorat i Salling og pilgrimspræst i Viborg stift. Jeg laver forløb med åndelig medvandring i Viborg stift og tilbyder åndelige vejledning efter behov til præster og andre interesserede.
Der kan hentes inspiration til ens egen trosvandring på www.viborgstift.dk/pilgrim/inspirationsmateriale.
Tove Rask Søndergaard
Jeg er født sønderjyde men har boet det meste af mit liv i Vestjylland. I en sen alder blev jeg teolog og har siden 2014 været aktiv inden for åndelig medvandring og kristen meditation. Jeg er uddannet åndelig vejleder med undervisning af Peder Poulsen, Inge Merete Gross og Nick Helm.
Nu virker jeg som sognepræst i Ejsing, Vinderup og Sahl, guider kristen meditation i kirken og over video, leder bøn i bevægelse og giver åndelig vejledning.
Bente Lybecker
Jeg er sognepræst i Havdrup sogn og arbejder derudover som åndelig vejleder indenfor den ignatianske tradition. Jeg er forfatter til bogen I orkanens øje, som er en generel introduktion til kristen spiritualitet med særligt fokus på ignatiansk spiritualitet. Jeg er uddannet åndelig vejleder fra Loyola Hall i England.
Helle Lerche
Jeg er født i 1953 og er opvokset i Tyskland, Norge og Danmark. Jeg blev gift med Gert i 2016 og har fået en dejlig familie i medgift. Vi bor i Thy, nær klithede og hav. Jeg er medlem af et menighedsråd og aktiv i kirken.
Min interesse i andre mennesker giver sig udtryk i min faglighed, hvor jeg er uddannet indenfor kropsdynamik, billedkunst og formidling samt diakoni. Her har jeg bl.a. i en årrække været daglig leder i Samsø Kommunes Socialpsykiatriske Støttecenter.
Sideløbende med mit arbejde, har jeg været optaget af at give tilværelsens åndelige dimension et mere kropsligt udtryk. Jeg har uddannet mig i sakral dans, og leder meditativ kreds-og kædedans på retræter, i kirker, i sognehuse og på seminarer. Se mere på www.kirkedans.dk. Senest er jeg inspireret af Dr. E. Bachs blomsterterapi, hvis kurser jeg følger og praktiserer.
Mit møde med den åndelige medvandring i Karby Kirke i 2017 blev en helt særlig oplevelse og vakte min interesse. I 2019 blev jeg spurgt, om jeg ville være ‘medunderviser’ i et gruppeforløb og det har jeg været siden. Jeg deltager selv løbende i træning i samtaler, og modtager åndelig vejledning. I 2023/24 har jeg tilmeldt mig det åndelige vejledningsforløb på Ådalen Retræte.
Det er meget livsbekræftende at kunne få nye værktøjer til den ”medvandring” jeg føler jeg altid har haft i mig gennem hele livet.
Jens Knudsen
Jeg er uddannet lærer, gift med Ulla og vi bor i Thy. Jeg har arbejdet med åndelig medvandring siden 2014 og med bøn i bevægelse siden 2016. Ved siden af det er jeg med i en meditationsgruppe, som mødes en gang om ugen. Jeg er uddannet åndelig vejleder på Ådalen Retræte i 2018.
Dorte Karpf
Hele mit voksne liv har jeg været søgende: Hvorfor det er så svært at være det menneske, som vi er skabt til at være? Jeg er uddannet kropsterapeut. Kroppen er Guds tempel. Derfor tager jeg udgangspunkt i kroppen og bruger min erfaring og menneskelige værktøjskasse i samspil med medmennesker.