Daglig praksis

Daglig praksis betyder at afsætte tid til daglig bøn eller meditation i den hensigt at uddybe og vedligeholde sin relation til Gud. Guds nærvær er konstant, men det er vores bevidsthed om det ikke; derfor kan en daglig praksis være hjælpsom.

Daglig bøn, meditation eller daglig trospraksis bygger frem for alt på erfaring. For at forstå, hvad bøn er, må du bede. Bøn er intimt personlig og konkret, den enkeltes henvendelse til sin skaber, sin Gud. Derfor vil vejledning i bøn og meditation også typisk finde sted i en fortrolig samtale. Men her vil vi give nogle almene råd, som forhåbentlig kan være til hjælp og oplysning.

Hvis du vil påbegynde eller uddybe en daglig praksis, er tålmodighed vigtig. Det kan tage tid til at finde en form og rytme, der passer ind i det liv, du lever i forhold til familie, arbejde og omgivelser og samtidig giver resonans i dit indre liv. Du vil sikkert komme til at gøre erfaringer med, at det kan være vanskeligt at holde disciplinen, at du forstyrres eller adspredes under bønnen, at du bliver frustreret. Men bliver du ved, vil du opleve, at vedholdenheden og tålmodigheden bærer frugt.

Det kan kræve fantasi og fleksibilitet, når du skal finde tid og sted for din praksis. Du må afprøve muligheder, ligesom du i et Åndeligt Medvandrerforløb vil blive præsenteret for forskellige bønsformer, som du kan gøre erfaringer med, for at finde netop den form, som kan blive din personlige praksis. Hvordan vil det være mest enkelt og frugtbart for dig, at åbne dig for Guds nærvær i bøn? – Det er det, du og dine medvandrere finder svar på hver især, ved at prøve jer frem.

En forhindring kan være en forestilling om, at du skal være i en bestemt stemning, præstere en særlig åndelig attitude eller vende dig væk fra den virkelighed, du i øjeblikket befinder dig i. Det kan ganske vist være klogt at finde et sted i rolige omgivelser, hvor du kan sætte dig eller gå en tur med din bøn eller meditation, men du møder Gud med din indre virkelighed, ligeså splittet og kaotisk den her og nu end måtte være. Det er Gud, der skaber stilheden, modtageligheden og tilliden i bønnen.

Et godt råd vil være, at du ikke sætter ambitionsniveauet for højt. Det kan være fristende, når du fx har været på en stilleretræte og mærket hvilken rigdom, der kan være i blot få dages daglig bøn, at lægge en plan, der er for ambitiøs i forhold til, hvad hverdagen kan bære. Så kan du ty til noget mere overkommeligt. Sæt dig ned, tænd et lys og forsøg at finde lidt ro og nærvær, hold en pause fra krav og planer, slap af i kroppen. Vend opmærksomheden mod dit åndedræt, iagttag det uden at forsøge at ændre det. Ved indånding siger du i dit indre: ”Gud i mig”, ved udånding ”mig i Gud”. Vælg et tidsinterval, bønnen skal vare, 5 minutter, 10 minutter til at starte med. Brug denne bøn to gange dagligt. Det kan være en hjælp til at få en daglig rytme.

En anden enkel bøn er det, som kaldes Dagens Kærlige Tilbageblik. Ved dagens slutning retter du i Guds kærlige nærvær et blik på dagens begivenheder. Se på, hvad der var livgivende, hvad der var drænende – og mærk de tanker og følelser, som begivenhederne har udløst, del dem med Gud, hvis kærlighed overgår al forstand, og lad ham dømme og vejlede. (En grundigere vejledning til Tilbageblikket ligger under ressourcer).

Af de bønsformer, du stifter bekendtskab med i et Åndeligt Medvandrerforløb, er der ikke nogen bestemt form, der er skal fremhæves frem for andre. For uanset, hvilken du vælger som din daglige praksis, så må du have tillid til at Gud tager imod din gode intention. For som Paulus skriver ”Hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke,” (Rom 8,26). Der er trøst og vejledning i bibelens tekster, ligesom den kristne tradition byder på en perlerække af skrifter om bøn og trospraksis.